I tidernes morgen lærte mennesket at stege råvarerne over bålet. Da menneskerne byggede huse, skulle en af rummene selvfølgelig dedikeres til madlavning. Køkkenet har dog gennemgået lidt af en rejse blot gennem de seneste 100 år, og det skal blive meget klogere på i dag. Den udvikling, som køkkenet har været igennem, fortæller nemlig også rigtig meget om os som mennesker.
Vi starter vores køkkeneventyr i starten af 1900-tallet, hvor køkkenet havde en helt anden rolle end nutidens samtalekøkkener.
Tjenestefolkets rum
I dag står gid og hver mand bag kødgryderne, men for 123 år siden var det helt anderledes. Her var køkkenet en arbejdsplads for det hårdarbejdende tjenestefolk, og rummet skulle gerne ligge afsides fra ejendommens ejer. I de Københavnske herskabslejligheder placerede man gerne køkkenet ud til baggården, og i de store villaer lå det gerne i kælderen. Hele formålet med køkkenets placering var, at ejendomsejeren ikke skulle forstyrres af larm og lugt fra madlavningen.
Køkkenet fungerede samtidig som en spisesal for de mange tjenestefolk, så hvis man forestiller sig et lille køkken, må man tro om igen. Til tider var de elementer, som vi forbinder med et køkken, spredt over flere forskellige rum, hvor tjenestefolk varetog forskellige opgaver adskildt.
Middelklassen i køkkenet
Meget ændrede sig op igennem 1920érne og 1930érne, og her kan køkkenrummets historie igen kædes tæt sammen med udviklingen i samfundet. Et stigende antal fabrikker gjorde, at tjenestefolket nu kunne finde bedre betalt arbejde andetsteds. Dette tvang middelklassen ud bag kødgryderne, hvilket havde stor effekt på indretningen.
Nu blev køkkenet rykket tættere på og gerne helt ind i hjemmet, så beboerne nemt kunne gå ud og lave maden. Hygiejne og effektivitet var i fokus i denne periode, hvor fabriks-logikken smittede af på madlavningen, der skulle kunne udføres effektivt. Køkkenerne blev i denne periode væsentligt mindre end før, og elementkøkkener med standardiserede moduler blev meget populære.
En anden udvikling i samfundet satte nu sit præg på køkkener landet over – elektriciteten. Indtil nu havde gas og kul været energikilden til madlavning, men elektriciteten blev det nye sort.
Kvinder i arbejdstøjet
I 1950’erne kom de danske kvinder i stigende grad ud på arbejdsmarkedet. Dette havde en stor effekt på indretningen i køkkenet, hvor effektivitet nu kom helt op i 5. gear. Det var stadig kvinderne, der hovedsageligt stod for madlavningen, men med arbejde og børnepasning blev det vigtigt med ekstra effektive køkkenindretninger.
Konceptet “køkken-trekanten” så dagens lys, hvor komfur, køleskab vask og komfur aldrig måtte være mere end tre meter fra hinanden. I denne periode blev de fleste køkkener placeret centralt mellem entreen og spisestuen, så man ikke skulle gå for langt med hverken varer eller måltider.
Her blev det også normalt med en lille siddeplads med bord i køkkenet, så børnene kunne lave lektier under moderens vakse blik.
Køkken i centrum
Den lille siddeplads i køkkenet udviklede sig gennem 60’erne og 70’erne til et større siddeområde, hvor familien kan samles. Her begynder den klassiske spisestue langsomt at dø hen, og det bliver i stigende grad normalt at have spisebord i samme rum som madlavningen.
Hermed er køkkenalrummet født, og madlavningen bliver en mere social begivenhed med snak og hygge.
Livet i køkkenet
Udviklingen fortsætter hen mod det, som vi kender i dag. I moderne samtalekøkkener kan værten nu underholde sine gæster med livlig samtale, imens stegen er i ovnen. Her nedbrydes mange vægge, så egentlige spisestuer bliver en sjældenhed. Indretningen bærer også præg af, at det ikke længere er et arbejdsrum – men nærmere et selskabsrum. Alt skal se pænt ud og gerne bygges i en minimalistisk stil med et rent udtryk.
Dermed afslutter vi vores rejse gennem historien for et klassisk køkken. Vi håber at denne historiske gennemgang af det vigtige rum har givet en god forståelse at køkkenets nuværende rolle.