Kampen om de øverste pladser på Google spidser til. Og det er der en god grund til: Det er nemlig de øverste placering, der får flest besøgende. Netop derfor bør du også bruge tid på søgemaskineoptimering. Det er efterhånden blevet en hel videnskab at komme til tops – og blandet med en række forskellige holdninger og fremgangsmetoder, er det absolut ikke blevet nemmere at finde rundt i SEO-junglen.

Artikler om SEO

Gode SEO-værktøjer i 2018!

Det rigtige værktøj er halvdelen af arbejdet. Og det samme gør sig gældende med SEO.    I denne guide vil jeg introducere dig for nogle af de værktøjer, som jeg mener er det de absolut bedste og vigtigste til dit SEO-arbejde. Og nogle af de værktøjer, som de...

læs mere

Guide til god struktur i dine overskrifter

En af grundreglerne i onpage-optimering er at sørge for, at Google indlæser din side korrekt. Her spiller en god struktur i dine overskrifter ind.   Når det kommer til overskrifter, springer vi gætværket over: Google har bekræftet, at de tillægger ord i hhv. - og...

læs mere

Hvad er søgemaskineoptimering?

 

Kort sagt handler det om at få sin hjemmeside eller webshop synlig på Google, når der søges efter bestemte søgeord. Det er naturligvis afhørende for at sikre, at så mange som muligt kommer forbi din hjemmeside. Og er du frisør bosat i Købenahavn, er det naturligvis relevant af være synlig, når der søges efter “Frisør i København.” På samme måde er det sjovt at ligge øverst på Google, når der søges efter tøj, hvis du har en webshop, der sælger tøj.

 

Der er en række forskellige arbejdsopgaver forbundet med SEO. Og i takt med at Googles crawling-robotter bliver klogere, bliver det også mere og mere komplekst at arbejde med SEO. Hvis vi skal kigge på det helt grundlæggende, så er der en række forskellige ting, der vurdere, om din hjemmeside er nummer 1, 2, 3 eller 34 på et givent søgeord. Disse ting er fx: Mængden (og kvaliteten) af de hjemmesider, som linker til din hjemmeside. Hvordan brugerne opfører sig på dit website. Din hastighed. Hvor mobilvenlig din hjemmeside er. Om du har nogle gode tekster på dit website. Og meget, meget mere.

 

 

Start med en søgeordsanalyse 

 

Som det gælder med alle andre opgaver, skal vi have et mål, før vi kan gå i gang. Og det samme gør sig gældende, når du skal på toppen af Google. Du skal starte med at finde ud af, hvilke ord du gerne vil rangere på. At ligge nummer 1 på “frisør” er ikke særlig relevant, hvis du sælger håndcreme på en webshop.

 

Når du skal vælge et godt søgeord at gå efter, skal du kigge på en række forskellige ting. Men det vigtigste er naturligivs, at det har en relevans til din forretning og det, du sælger. Men du kender sikkert allerede helt nøjagtigt til din branche.

 

Dernæst skal du undersøge, hvor mange der søger på de enkelte søgeord, og hvor stor konkurrencen er. Hertil kan du bruge en række forskellige værktøjer. Èn af dem er fx Google Keyword Planner, men der findes også værktøjer som kwfinder.com, Ahrefs og meget mere. Her vil du naturligvis helst gå efter de søgeord, som har de fleste søgninger – altså som flest søger på. På den måde har du det største potentiale for at øge dit besøgstal på din hjemmeside.

 

Afhængig af hvor meget tid og energi du har til at arbejde med SEO, vil jeg anbefale dig at nedskrive de vigtigste søgeord i et ark, så du ikke glemmer dem. Og så skal du begynde at arbejde på at komme til tops, når potentielle kunder søger efter netop disse ord.

 

 

Skriv gode SEO-tekster

 

Googles robot har mange ligheder med mennesker. Èn ting er, at den forstår et website bedre, hvis der er tekst på; og gerne nok og god tekst. Men hvad er det?

 

Du vil helt naturligt komme til at nævne nogle af dine søgeord i en tekst, hvis du skal skrive om din virksomhed. Og det er rigtig godt, at du har noget god tekst på de sider på din hjemmeside, du gerne vil have synlig i Google. Her er en tommelfingerregel, at du skal have mindst 300 ord. Men bemærk, at det er en tommelfingerregel, og mange andre faktorer gør sig gældende. Har du tid, mod og penge til det, så skriv endelige mere end 300 ord; alt andet lige kan det kun bidrage til dine resultater.

 

Når du skal skrive dine tekster til din hjemmeside, er der flere ting, du skal være opmærksom på – men bare rolig: Det er stadig temmelig simpelt. Mit første trick er, at du skal undgå at gå amok. Mange tror, at de kan skrive deres søgeord igen, igen og igen… sådan fungerer det ikke! Google er ikke dumme, og de kan nemt opfatte, hvis du har et profust brug af dine søgeord. Derudover er det ikke sjovt at læse en tekst for dine besøgende, som er fyldt med dit søgeord. “Køb søgeord her. Vi har et bredt udvalg af søgeord. Og vi har god service, når du køber søgeord her.” Det er ikke sjovt at læse, så du skal ikke skrive dit søgeord ned overdrevet.

 

Få struktur på dine overskrifter

 

Når du skriver tekster til din hjemmeside, har du sikkert bemærke, at du kan vælge mellem forskellige overskrifter. De hedder H1, H2, H3 osv. – men H1 og H2 er de vigtigste, du skal huske på.

Den første regel er, at du må aldrig (læs: aldrig!) have mere end én H1 overskrift på en underskide. Betragt en <h1>-overskrift som titlen på en bog; og en bog kan naturligvis ikke have to titler. Hertil kan det være en god idé at have dit søgeord i en h1-overskrift, eftersom Google har bekræftet, at de tillæger ord i hhv. H1- og H2-overskrifter ekstra værdi.

 

De fleste andre overskrifter på dit website kan som tommelfingerregel sættes som H2. Og du kan med fordel også skrive dit søgeord ind, hvis det giver mening, ind i  et par H2-overskrifter. Du kan betragte H2-overskrifter som titler på kapitler i en bog: Og en bog kan naturligvis god have flere kapitler.

 

 

Få links til din hjemmeside

 

Under normale forudsætninger betragter Google et link til din hjemmeside som en anbefaling. “Dette website er godt,” siger et link. Og derfor er det naturligvis godt med mange anbefalinger = mange links, hvis du ønsker at være synlig i søgeresultaterne.

 

Linkbuilding er efterhånden blevet en hel videnskab, og der er mange ting, du skal være opmærksomme på. Men hvis du tager den stille og roligt, så bør du ikke være nervøs. Dog skal det siges, at det er en dum idé at købe alt for mange dårlige links, som linker til en bestemt underside på din hjemmeside med samme ankertekst. Dette kan Google typisk godt se er unaturligt, og du kan derfor risikere, at Google giver dig en straf og sender dig længere ned i søgeresultaterne.

 

Et godt tip kan være, at du starter med at tage fat i dine leverandører eller samarbejdspartnere. For det første er de typisk villige til at give dig et link fra deres hjemmeside til din. Og dernæst er det også et link, som har en relevans for din hjemmeside – dette er også af betydning.

 

Hvis du virkelig ønsker at være seriøs med linkbuilding (som er en meget vigtig del af SEO-arbejdet), så bør du tage fat i nogle professionelle eller bruge en hel del tid på at sætte dig ind i det.

 

Andre måder at få links på er fx ved at få såkaldte earned links. Det betyder blot, at du producerer indhold på din hjemmeside – fx blogindlæg – som er så gode, at andre hjemmesider automatisk linker til dig. Dette er den bedste strategi, vil mange mene, men det kan være meget svært og tidskrævende.

 

 

Gør dit website hurtigt 

 

At stå i kø er formentlig en disciplin, som kun meget få værdsætter. Og det samme gør sig gældende på internettet. Ikke mange gider vente længe på, at din hjemmeside indlæser; det gør hverken Google eller dine brugere.

 

Vi ser mere og mere, at hastighed er en afgørende faktor for, at din hjemmeside kan rangere på Google. Og du bør derfor sørge for, at din hjemmeside er så hurtigt som muligt. Under hastighedsoptimering er der en række forskellige opgaver: Hvor meget fylder dine billeder? Har du nok plads på din server? Og er din kode ren og velskrevet, eller er det noget sjusk, som indlæser meget langsomt? Bruger du gængse CMS som fx WordPress, kan du finde cache som plugins, og du kan også finde moduler, som automatisk komprimerer dine billeder; dette kan være godt givet ud.