Dart er kommet for at blive

Sport bliver ofte diskuteret og en af diskussionerne går tit på hvornår noget er en sport. Klassiske eksempler på sport er jo fodbold, håndbold, basketball og så videre. Mange mener at det først er sport, når man fysisk skal udfordres og udmattes, dertil er der mange som svarer: ”Hvad så med skak og dart? ”. Her er der mange som mener, at dart og skak så heller ikke er sport, selvom de naturligvis er sportsgrene. Vi skal ikke sidde her og diskutere hvad der er sport eller ej, men man må bare anerkende, at eksempelvis dart er sport. Når man kigger på dart generelt, er det en sportsgren, som gennem tiderne aldrig rigtig har fået lov til at slå gennem i Danmark, men som er meget stort i for eksempel England og de nærtliggende nationer. Mange anser det primært som en værtshus aktivitet, men når man kigger på de største turneringer er der med årene kommet flere og flere tilskuere og generelt er der massiv opbakning for udøverne. Det er også blevet mere populært i Danmark, måske ikke nødvendigvis på professionelt plan, men tilgængeligheden af dart og tilhængerne af dart er vokset. De store turneringer bliver vist på tv og der sidder flere og flere danskere og hepper med, når dart løber over skærmen. Det skyldes formentlig, at der er rigtig mange som selv har prøvet at spille dart, og som ved at det ikke bare er at kaste en pil og så sidder den hvor man ønsker. Det er en svær sportsgren. Derudover er det svært ikke at blive grebet af stemningen, når man sidder og ser en kamp i dart, fordi tilskuerne også lever sig så meget ind i det. Det fedeste er klart, når man ser at en af de dystende rammer tre pile i ”triple-20”, som er det højeste man kan score i en runde med 180 point. Når det sker, sidder alle tilskuerne klar med deres ”180-skilte”, med 180 printet på, mens der jubles højlydt. Det er klart en af de magiske momenter i dart. Når det så gøres flere gange i træk, kan tilskuerne næsten ikke være i sig selv.  Det gør også at man som tilskuer hjemme i stuen, ville ønske at man var tilstede ved kampen. Det har resulteret i en stigende interesse for spillet, som de muligvis også kan mærke ude i klubberne rundt om i landet.

Undervurder ikke udstyret i dart

Når man snakker om dart, tænker mange sikkert at det bare handler om en skive og pile. Det er naturligvis ikke helt forkert, men både skiver og pile findes i mange forskellige slags. En af de forhold som man sjældent tænker på, og som mange måske ikke er klar over, er at bedre udstyr har en direkte effekt på spillet. Hvis man spiller med dårlige plastikpile kan man sagtens mærke forskel og det er meget sværere end hvis man spiller med en bedre stål pil eller hvis man vælger det ypperste og køber en tungsten dartpil. Jo mere øvet man er, jo nemmere kan man også mærke forskellen på pilene.
Dem som bare ser det som en ”værtshus-sport” er nok ikke klar over, at man kan spille det på mange niveauer og man kan få udstyr der passer til alle niveauer.
Hvis man gerne vil se nogen af de her forskellige produkter eller vil man gerne gøre mere ud af sporten, så findes der butikker, som er dedikerede til dart og som ønsker at fremme sporten i Danmark. Man kan også undersøge muligheden for at starte i en klub, og derved dyrke sporten på et højere niveau.

En af de butikker der er dedikeret til at fremme sporten er Dartshop. Man havde nok ikke regnet med andet, hvis man falder over navnet. Udover deres showroom i Trige, en lidt uden for Aarhus, så har de en særdeles velfungerende webshop, hvor man kan se mange af de forskellige produkter, som passer til de mange forskellige niveauer i dart. Hvis man gerne vil prøve noget af udstyret, så er det nævnte showroom i Trige en rigtig god mulighed. Her kan man nemlig prøve alle de produkter man kan finde på siden. Man kan læse meget mere om de mange forskellige produkter og læse mere om dartshop på deres hjemmeside.