Sidder du til daglig med Facebook-annoncering, hvor du for eksempel skal gøre opmærksom på den næste store koncert eller 80’er fest, så får du herunder nogle tips til, hvordan du ved at fokusere på dine målgrupper kan få et maksimalt udbytte.

Kend din målgruppe

Struktur, målsætning, budget og indhold er nogle meget vigtige parametre, som du bør tage højde for, men det er med fokus på dine målgrupper, at du skaber det skarpeste indhold. Det vil sige, at det er med udgangspunkt i målgrupper, at du skal lave dine tekster, videoer og billeder. Det er nemlig dem, som du skal sælge ti,l og ved at have målgruppen i fokus har du mulighed for at skabe en god rækkevidde og relevansscore på dine annonceringer.

Brugerdefinerede målgrupper
Hvis du ikke allerede har installeret Facebook Pixel på din hjemmeside, så bør du gøre det, da det er et brugbart analyseværktøj. Den kan bruges til at måle effektiviteten af dine annonceringer ved at forstå de handlinger, som folk udfører på din hjemmeside. Det er ud fra de data, som du samler via dette analyseværktøj, at du kan brugerdefinere målgrupper. Du kan nemlig skabe en målgruppe baseret på de aktiviteter, der forekommer på din hjemmeside.

Målgrupper baseret på Facebooks egne data
Facebook ved meget om sine brugere. De ved, hvilke videoer, billeder og tekster, som vi bedst kan lide. De kender også til vores sprog, interesser og meget andet. Alle disse data kan virksomheder benytte for at målrette deres annoncer, så de rammer lige præcis dem, der har interesse i produktet eller ydelsen, der udbydes.

Hvordan bruger de store virksomheder Facebook

Flere og flere virksomheder i Danmark vælger at kaste sig ud i Facebook annoncering, og de bruger især de udvidede segmenteringsmuligheder. De kan for eksempel kombinere et godt billede eller en interessant video med en engageret tekst, der kan skabe blikfang hos den bestemte målgruppe. Jo bredere man kan gøre et segment for kampagnen, jo større aktivitet vil der komme på din hjemmeside.