De fleste tandproblemer udvikler sig uden at gøre ondt. Et hul giver sjældent smerter, før det er dybt, og paradentose kan nedbryde knoglen omkring tænderne i årevis, før tænderne bliver løse. Det er derfor, de almindelige behandlinger hos tandlægen betyder så meget: de fanger problemerne, mens de stadig er små.
Tandeftersyn og tandrensning
Ved et tandeftersyn undersøger tandlægen tænder og tandkød for huller, revner, tandsten og tegn på betændelse. Små huller mellem tænderne kan kun ses på røntgen, så billeder tages med jævne mellemrum. Tandlægen kan også måle lommerne mellem tand og tandkød, som er den sikreste måde at opdage paradentose på.
Hvor ofte du skal til eftersyn, afhænger af dine tænder. Danske tandlæger bruger et trafiklys fra de nationale retningslinjer: grøn betyder typisk 12-24 måneder mellem eftersynene, gul 6-12 måneder og rød 3-6 måneder. Rød gælder fx for patienter med mange fyldninger, aktive huller, betændt tandkød eller sygdomme som diabetes, der påvirker munden. For de fleste voksne passer ét eftersyn om året, og er det mere end to år siden sidst, bør du bestille tid snart.
Tandrensningen klares som regel af en tandplejer ved samme besøg. Tandsten er forkalket belægning, der sidder så fast, at tandbørsten ikke kan fjerne den. Tandplejeren fjerner den med ultralyd og håndinstrumenter og polerer misfarvninger væk med en pasta tilsat pimpsten. Det tager normalt 15-20 minutter. Bliver tandstenen siddende, kan den samle sig under tandkødet og give betændelse.
Prisen for et almindeligt eftersyn er fastsat af staten og er den samme hos alle danske tandlæger. Tandpleje er gratis til og med 21 år, og medlemmer af Sygeforsikringen “danmark” mellem 22 og 25 år får eftersyn, rensning og røntgen dækket. Fra 26 år dækker forsikringen omkring halvdelen.
Huller i tænderne: hvad forårsager dem?
Et hul (caries) opstår, når tand, bakterier og sukker mødes. Bakterierne lever i den belægning, der sætter sig på tænderne, og omdanner sukker til syre. Syren opløser emaljen lidt ad gangen, indtil der er et hul.
Belægningen kan bygge sig op på et døgn eller to. Spyttet når ikke ned i bunden af et tykt lag og kan derfor ikke skylle syren væk. Det er grunden til, at steder, som børsten springer over hver gang, er mere udsatte end tænder, der bare bliver børstet lidt for sjældent. Det samme gælder sukker: hvor ofte du spiser det, betyder mere end hvor meget. En sodavand, der drikkes over en hel eftermiddag, giver bakterierne mad i timevis.
Huller gør sjældent ondt, før de er dybe. Nogle giver isninger ved kulde eller viser sig som en mørk plet, men mange opdages først ved et eftersyn.
Behandlingen afhænger af, hvor langt hullet er nået:
- Et begyndende hul i emaljen kan ofte standses med bedre børstning og fluor, som tandlægen pensler på.
- Et egentligt hul fyldes som regel med plast.
- Når hullet når nerven, er der brug for en rodbehandling.
- En tand, der har mistet meget af sig selv, kan genopbygges med en krone.
- Kan tanden ikke reddes, må den trækkes ud.
Ubehandlede huller kan give betændelse i nerven og tandpine, og gentagne huller kan i sidste ende koste tanden. Et stort hul kræver desuden en større og dyrere behandling end et lille.
Paradentose: når tænderne løsner sig
Paradentose er en betændelse, der starter i tandkødet og breder sig til den knogle, som holder tænderne fast. Tænderne sidder i kæbeknoglen og ikke i tandkødet, så når knoglen svinder, løsner tænderne sig. Ubehandlet kan sygdommen koste en eller flere tænder.
Omkring halvdelen af alle voksne får paradentose i en eller anden grad, oftest fra midten af 30’erne. Sygdommen er svær at opdage selv. Advarselstegn kan være dårlig ånde, tandkød der bløder ved børstning, ømhed eller bylder. Løse tænder kommer typisk først, når sygdommen er langt fremme.
Tandlægen stiller diagnosen ved at måle lommerne mellem tand og tandkød. Sunde lommer er 1-3 mm dybe, og over 5 mm kan være tegn på paradentose. Røntgen viser, hvor meget knogle der er tabt.
Rygning er en af de vigtigste risikofaktorer. Storrygere har op til seks gange så høj risiko, og fordi rygning nedsætter blodgennemstrømningen i tandkødet, bløder det mindre og skjuler dermed sygdommen. Diabetes, stress, mundtørhed og et svækket immunforsvar øger også risikoen.
Behandlingen består af en grundig rensning af lommerne, ofte i lokalbedøvelse, og vejledning i børsteteknik og rengøring mellem tænderne. Dybe lommer kan kræve et kirurgisk indgreb. Bagefter følger kontrol 2-3 gange om året, og efter 1-2 år uden tilbagefald kan den ofte sættes ned til én gang årligt. Tabt knogle vokser ikke tilbage af sig selv, så jo tidligere sygdommen opdages, jo flere tænder kan man bevare.
Tandudtrækning
De fleste tænder, der trækkes ud, er så skadede af huller eller paradentose, at de ikke kan reddes. En tand kan også fjernes for at skaffe plads under en tandregulering, og visdomstænder følger deres egne retningslinjer.
Indgrebet foregår i lokalbedøvelse, og tandlægen venter, til bedøvelsen virker helt. Tanden løsnes langsomt med en tang, der passer til netop den tand. Skal tanden deles, mærker man tryk og hører boret, men det gør ikke ondt, og det er sjældent nødvendigt at sy. Tager du blodfortyndende medicin, skal du tale med din læge, inden du får trukket en tand ud.
Efter udtrækningen skal såret have ro. Lad være med at røre det med tungen, vent med at spise til bedøvelsen har fortaget sig, og tyg i den anden side. Rygning forsinker helingen og øger risikoen for smerter i dagene efter. Hævelsen topper typisk dagen efter og kan vare 2-5 dage.
Et hul i tandrækken kan få nabotænderne til at flytte sig og gøre det sværere at tygge. En mistet tand kan erstattes med en protese, en tandbro eller et implantat. Hvad der passer bedst, afhænger blandt andet af, hvor mange tænder der mangler, og af knoglen og nabotænderne.
Det kan du selv gøre
Meget af det, der er beskrevet ovenfor, kan forebygges med daglig tandpleje derhjemme:
- Børst to gange om dagen i to minutter med fluortandpasta, og sørg for at nå alle flader.
- Rens mellem tænderne hver dag med tandtråd eller mellemrumsbørster.
- Begræns, hvor ofte du spiser og drikker noget sødt.
- Gå til eftersyn, også når intet gør ondt.
Tandlæge i Brønshøj
Har du ikke været hos tandlægen i et stykke tid, eller har du blødende tandkød, isninger eller tandpine, er det tid til at få tænderne set efter. Tandlægerne Brønshøj Torv finder du på Frederikssundsvej 154. Klinikken dækker alt fra eftersyn og tandrensning hos tandplejerne til fyldninger, rodbehandlinger, paradentosebehandling, tandudtrækning og erstatning af mistede tænder med broer, proteser og implantater, så man sjældent skal henvises til en anden klinik.
Er du nervøs for at gå til tandlæge, er du velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med. Ved tandudtrækninger kan klinikken også tilbyde en mild beroligende tablet til patienter med tandlægeskræk.
Klinikken har åbent mandag til torsdag kl. 8.00-16.15, fredag kl. 8.00-15.00 og lørdag efter aftale. Du kan booke tid online på tbt.dk/book eller ringe på 38 60 20 20.